I forbindelse med store forandringer i vores liv, kan der opstå en såkaldt livskrise. Livskriser kan udløses af skilsmisse, død af en nærtstående person, det at miste sit arbejde og mange andre faktorer der skaber store uoverskulige bevægelser i vores hverdag.
I livskriser bliver vores eksistens truet, og vi kan miste troen på os selv og meningen med livet, herunder kontakten med de væsentlige værdier i vores liv.
Bearbejdningen af en sådan krise, kan være uoverskuelig - og svær at finde igennem. Her kan bearbejningen af krisen sammen med en professionel, skabe overblik, overskud, og ny viden om sig selv, der kan styrke ønsket om et godt liv.
Et typisk forløb starter med at afdække problemet og bearbejde det. Derefter tager vi fat på værktøjer, som du kan bruge til at forbedre og fastholde de nye tanker og ønsker for fremtiden.
I et samtaleforløb har jeg god erfaring med at invitere nære relationer med til at bevidne samtalen, hvis det har din interesse.
Et samtaleforløb strækker sig typisk fra 2- 8 gange afhængigt af, hvilke problemer du ønsker at bearbejde.